Vi kan nu med stor glæde løfte sløret for at Kollund Privathospital har pr. 1/5 2021 indgået et samarbejde med Psykolog Signe Bind. Hermed udvides vores faglige profil til nu også at kunne tilbyde psykologisk behandling til vores patienter. Dette er vi særligt stolte af, fordi det betyder at vores patienter nu også har mulighed for tage hånd om det mentale udviklingsarbejde og opnå bedre livskvalitet.

Signe er en erfaren psykolog med indgående kendskab til samtaleterapi for voksne og unge. Hun er autoriseret af Dansk Psykolognævn, har b.la. specialiseret sig inden for den kognitive og narrative terapeutiske referenceramme samt international erfaring. Signe vil forestå samtaler på Privathospitalet og således være en fast del af teamet.

Signe har særligt kendskab til psykologiske udfordringer som depression, angst, stress, selvværds- og identitetsudfordringer, livskriser og eksistentielle kriser, længerevarende smerteproblematikker, sexologiske vanskeligheder og livet med kronisk sygdom; herunder diverse reumatologiske problemstillinger, fibromyalgi og Parkinsons sygdom. Signe har endvidere en efteruddannelse indenfor mindfulnessbaserede behandlingsmetoder. Alt sammen kompetencer som vi ser frem til at Signe bringer i spil i vores lokalområde og privathospital.

Signe har indtil videre valgt IKKE at have overenskomst med Sygesikringen. Det betyder at Signe på nuværende tidspunkt ikke tager imod lægehenvisninger til psykolog. Dog kan der for medlemmer af Sygeforsikring Danmark ydes tilskud.

Signe har pt. ingen ventetid og interesserede kan kontakte Privathospitalet på tlf. 74301130 for at høre nærmere om mulighederne for at opstarte et samtaleforløb hos Signe.

Vi glæder os til at samarbejde med Signe og byder hende et varmt velkommen.