
Fjernelse af skruer efter Ganz-operation
Ved Ganz-operation roteres hofteskålen for at give bedre dække af lårbenskuglen i hofteleddet. Man fikserer hofteskålen med nogle lange skruer, således at knoglen kan hele ind og blive stabil igen.
I nogle tilfælde kan man senere opleve, at der kommer smerter og bevægeindskrænkning forårsaget af skruerne efter en sådan Ganz-operation. Det er da muligt at fjerne skruerne igen, når der er sikker knogle heling.
Som forberedelse skal der tages et frisk røntgenbillede af området.
Operationen foregår ambulant, som sammedagskirurgi, hvilket betyder at man kan komme hjem nogle timer efter operationen. Knoglen er jo godt helet og derfor kan man belaste frit på benet bagefter. Der er dog et (mindre) operationssår, som skal hele og som man må tage hensyn til.
Konsultation
Privathospitalet Kollund
Bredsdorffvej 10, Kollund, 6340 Kruså
Fredericia afdeling
Bødkervej 3, 7000 Fredericia

Martin Haagen Haubro
Speciallæge i Ortopædkirurgi
Slidgigt og Kunstigt hofteled