PICOPREP er et middel til udrensning af tarmen. Vi bruger det som alternativ til vores standard udrensningsmetode med MOVICOL og TOILAX.
Picoprep fås i håndkøb på apoteket.

Der skal anvendes to (2) breve.

  • 1. brev pulver skal skal tages 10 – 12 timer før undersøgelsestidspunktet.
  • 2. brev tages 4 – 6 timer før undersøgelsen.

 

Det er meget vigtigt for en god udrensning at man drikker 2,5 dl. vand hver time, sålænge udrensningen foregår. (dvs. indtil undersøgelsen foretages).

 

 

OBS! – Picoprep er kraftigt virkende (osmotisk virkende) og der er nogle sikkerhedshensyn der skal overvejes inden man bruger Picoprep.

Picoprep må ikke anvendes hvis du lider af:

  • Meget dårligt fungerende nyrer
  • Alvorlig sygdom i muskelvæv
  • Hjertesvigt
  • Tarmslyng
  • Forstoppelse i eller hul på mave-tarmkanalen
  • Svære betændelsestilstande i tyktarmen

Picoprep skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Forstyrrelser i væske- og saltbalancen
  • Hjerteproblemer
  • Nedsat / lavt blodtryk
  • Væsketab
  • Nylig operation i mave eller tarm
  • Kronisk betændelsestilstand i tarmen
  • Behandling med diuretika (vanddrivende middel mod forhøjet blodtryk)
  • Forstoppelse

 

I ovenstående tilfælde eller ved tvivl bedes du kontakte os – se kontakt-info her.

Læs mere på: www.medicin.dk