Symptomer

Hæmorroider er åreknuder i endetarmsåbningen. I lette tilfælde sidder de indenfor, og kun slimhinden falder frem. Sådanne tilfælde kan behandles ved at afsnøre hæmorroiden med en elastik.

Behandling

Der er påsat en elastik omkring hæmorroiden, således at blodforsyningen bliver afklemt. Herefter vil hæmorroiden så på grund af den manglende blodforsyning ”visne” og falde ud med afføringen i løbet af nogle dage.

Gener

Elastikbehandlingen er smertefri men kan medføre let ubehag og ømhed de første dage. Der kan de første dage være lidt blod på afføringen og øget afføringstrang. Det er vigtigt at du undgår hård mave. Du kan eventuelt tage et let afføringsmiddel, fx Magnesia – 1-2 tabletter dagligt (de kan købes i håndkøb). Husk at drikke rigeligt – mindst 1½ l væske dagligt.

Smertebehandling

Du får udleveret tabletter til den første dag. Hvis der er behov for yderligere smertestillende medicin, kan du tage Panodil –  1-2 stk. max. 4 gange dagligt (de kan købes i håndkøb), evt suppleret med Ibupofen (Ipren).

OBS! Hvis du har mavesårsproblemer tilbydes du anden smertestillende behandling.

Efterkontrol

Kontrol-undersøgelse foretages efter ca. 8-10 uger. Det kan være nødvendigt med supplerende elastikbehandlinger af rest hæmorroider.

Komplikationer

I meget sjældne tilfælde kan der opstå kraftig blødning eller stærke smerter i endetarmen.

Oplever du komplikationer er det vigtigt at du henvender dig til os på tlf.  74 30 11 30 eller til egen læge eller vagtlæge.

 

Konsultationer

Privathospitalet Kollund
Bredsdorffvej 10, Kollund, 6340 Kruså

Privathospitalet Kollund – Fredericia afdeling
Bødkervej 3, 7000 Fredericia

Privathospitalet Kollund – Esbjerg afdeling
Danmarksgade 47, 6700 Esbjerg

 

Jørn Aaseby

Overlæge
Speciallæge i Organkirurgi

Merete Borg

Overlæge
Speciallæge i Organkirurgi

Katrin Schättiger

Overlæge
Speciallæge i Organkirurgi

Michael Westphal

Overlæge
Speciallæge i Organkirurgi

Tidsbestilling: 74 30 11 30