Stivgørende rygoperation anvendes, når man er i risikogruppen for at få – eller allerede lider af – ustabilitet mellem ryggens hvirvler. Der kan dreje sig om medfødte forandringer, ustabilitet pga. slidforandringer eller hvis man f.eks. ved en planlagt operation må fjerne meget af de stabiliserende dele af hvirvlerne. Typisk er der tale om glidninger mellem hvirvlerne (spondylolistese), gentagne diskusprolapser eller følger efter tidligere operation.

Hvilke undersøgelser er der før operationen?
Stivgørende rygoperation anvendes, når man er i risikogruppen for at få – eller allerede lider af – ustabilitet mellem ryggens hvirvler. Der kan dreje sig om medfødte forandringer, ustabilitet pga. slidforandringer eller hvis man f.eks. ved en planlagt operation må fjerne meget af de stabiliserende dele af hvirvlerne. Typisk er der tale om glidninger mellem hvirvlerne (spondylolistese), gentagne diskusprolapser eller følger efter tidligere operation.

Hvilke undersøgelser er der før operationen?
Før en stivgørende operation kan finde sted , skal du undersøges af en speciallæge. Undersøgelsen omfatter bl.a. en MR scanning.

Hvordan foregår operationen?
Ved stivgørende rygoperation skabes en sammenvoksning af to til flere hvirvler ved at lægge knogletransplantat omkring disse. Som regel anvendes specielle skruesystemer til at støtte ryghvirvlerne under helingen af knogletransplantatet, men i visse tilfælde undlades dette.

Operationen foregår oftest ved skånsom minimal invasiv teknik igennem 2 mindre snit bagtil over lænden. Muskulaturen løsnes og der laves åbning af nervekanalen, således at nerverne kan frilægges, og det væv, som trykker på nerverne, kan fjernes.

Under operationen anvendes kortvarig røntgengennemlysning for at sikre korrekt niveau og placering af implantat.

Når operationen er ved at være færdig, lægges der i nogen tilfælde et kateter ind ved nerverne, og dette anvendes de første dage til smertestillende medicin. Der lægges desuden efter behov dræn (som tager væske og blod fra såret) samt, en sjælden gang, blærekateter.

Hvor høj er succesraten?
Ved stivgørende operation afhjælpes symptomerne i ryg og/eller ben, og i ca. 70 % af alle tilfældene opleves en bedring. Som det er tilfældet med alle former for kirurgi, er en stivgørende rygoperation også forbundet med risici, bl.a. blødning, infektion, skade på nerver og hinder samt manglende knogleheling og evt. løsnede skruer. Dette gennemgår kirurgen dog alt sammen omhyggeligt med dig i forbindelse med forundersøgelse og planlægning af operationen.

Hvad sker der efter operationen?
Efter operationen bliver du observeret nogle timer på opvågningsstuen, hvorefter du bliver flyttet til din enestue. De første par timer efter operationen skal du ligge på ryggen af hensyn til blødning i såret, med derefter må du gerne ligge på siden. Hen imod aften skal du gerne op at sidde på sengekanten og/eller tage de første skridt. I dagene efter kan – og bør – du komme op at gå og lave lette øvelser.

Sårene syes i underhuden med tråde, som ikke skal fjernes, og der er sat små plastre over sårene, som du må fjerne efter 8-10 dage.

Hvornår kan jeg udskrives?
Du udskrives efter 2-3 dage, og du kan transporteres hjem siddende. Du må dog ikke selv køre hjem, men bør følges hjem af en ledsager, taxa eller Falck. Du får udleveret smertestillende tabletter til brug i de første dage efter operationen og evt. recept på yderligere medicin. Får du yderligere behov for at forlænge medicineringen, bedes du kontakte din egen praktiserende læge.

Kontrol og genoptræning efter operationen
Ca. 6 uger efter operationen tilbyder vi ambulant kontrol. Evt. kan der aftales en telefontid i stedet.

3 og 12 måneder efter operationen kommer du til en kontrolundersøgelse i ambulatoriet. Inden kontrolundersøgelserne skal der foretages røntgenkontrol af ryggen, så vi kan følge helingen.

Røntgenkontrollerne aftales med dit lokale sygehus.

Efter hjemkomst anbefaler vi, at du undgår at belaste ryggen. Du må meget gerne være i aktivitet, gå og cykle, men du skal undgå at løfte, skubbe, trække de første 3 måneder. Ligeledes kan det være svært at sidde ned i længere tid ad gangen i starten. Hvis der opstår smerter i benet, ryggen eller føleforstyrrelser, bør du respektere dette og hvile ryggen.

Ved første kontrol efter 3 måneder vurderes det, om du kan begynde med genoptræning. Er alt tilfredsstillende, sendes der en henvisning til dit lokale sygehus’ fysioterapi for genoptræning.

Kan der opstå smerter og føleforstyrelser efter stivgørende operationen?
Det er almindeligt, at der kommer “tilbagefald” af smerter eller føleforstyrrelserne i benet i de første 2-4 måneder, typisk som reaktion efter belastning. Dette kræver normalt ingen særlig behandling udover aflastning og smertestillende tabletter.

Skulle symptomerne være kraftigere, eller forsvinder de ikke i løbet af et par dage, vil vi bede dig om at kontakte os eller kontakte egen læge/vagtlæge for en vurdering.

Kan der opstå komplikationer?
Svære komplikationer forekommer sjældent. Det kan dreje sig om infektion i operationsområdet som viser sig ved rødme, ømhed, hævelse og feber. Skulle det indtræffe, er det vigtigt, at du kommer under hurtig, kvalificeret behandling. Du bør med det samme kontakte os på tlf. 74 30 11 30 eller søge din praktiserende læge, vagtlæge eller skadestue.

Hvor længe vil jeg være sygemeldt efter stivgørende rygoperationen?
Du kan forvente at starte arbejde på deltid og uden tung fysisk belastning efter 10-12 uger. Sygemelding foregår via din egen praktiserende læge.