Når skulderen går af led (luxerer), sker de i de fleste tilfælde fortil, hvor ledlæben langs kanten af ledskålen bliver revet af sammen med ledkapsel og ledbånd. Det er meget smertefuldt og skulderleddet skal hurtigst muligt på plads igen. Nogle gange sker det umiddelbart på skadestedet, men i de fleste tilfælde skal leddet trækkes på plads af en læge på skadestuen. I forbindelse med et ledskred kan der også forekomme brud på knoglen og skader på nerver, blodkar og sener.

Trods efterfølgende optræning er der risiko for at skulderleddet går af led igen. Hvis der opstår gentagne ledskred vil man foreslå operation.

Operationen foregår med kikkertteknik og specialinstrumenter. Ved operationen sættes den forreste del af ledlæben fast med et særligt søm, der forankres i ledskålens kant. Samtidig opstrammes kapslen.

Operationen foregår som sammedagskirurgi og følges op af genoptræning ved en fysioterapeut.