Ved alle operationer kan der opstå skader og utilsigtede langtids-følger. Ved indsættelse af kunstige eller fremmede dele i mennesket er der risiko for betændelse og afstødning og ligeledes ved operation med brystimplantat. Ved forundersøgelsen og inden operationen vil speciallægen blandt andet gennemgå disse problematikker med dig. Du bør læse den skriftlige information grundigt.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Et brystimplantat er et fremmedlegeme og kan derfor give problemer ved indoperation i kroppen. Der er en række kortsigtede og en række langsigtede risici for komplikationer, som man bør overveje, inden man træffer beslutning om at få operationen foretaget.

Vi kan ikke behandle kvinder, der har en aktiv infektion i kroppen, er gravide eller ammende, eller lider af autoimmune sygdomme som lupus eller sclerodermi med brystforstørrende implantater.

Umiddelbare komplikationer

Ved enhver operation kan der være risiko for følgevirkning af bedøvelse, infektion, blødning, hævelse og smerte.

Umiddelbart efter operationen vil brysterne normalt være hævede og ømme. Der kan også komme blodudtrækninger på huden. Dette forsvinder dog i løbet af de første par uger.

Når huden gennemskæres vil der opstå og vedblive at være ar efter opheling. Arrene efter indgrebet er altid røde og fortykkede i begyndelsen, men efter 3-6 måneder er de kun ganske lidt synlige. Vi anbefaler plasterbehandling af arrene i længere tid for at mindske dette.

I sjældne tilfælde kan der opstå infektion omkring implantatet. Dette behandles med antibiotika. Hvis der ikke er effekt af antibiotika, kan det være nødvendigt at fjerne implantatet. Der skal derefter gå 4 – 6 måneder før man kan indoperere et nyt implantat. Så lang tid er krop, hud og bryst om at komme sig.

Ved blødning kommer denne oftest i det første døgn efter operationen og det kan være nødvendigt at udtømme blødningen enten ved punktur eller fornyet operation. Blødningen har ingen betydning for resultatet på sigt.

Senere komplikationer

Der kan ske en beskadigelse af nerveforsyningen til området omkring brystvorten, hvilke kan medføre en ændret følsomhed i området. Det kan opleves som en irritation af vorten eller en nedsat følsomhed. Følsomheden normaliseres ofte efter uger til måneder men kan dog i sjældne tilfælde være permanent.

Føleforstyrrelsen ses hos 4 % af de opererede. Hos under 1% kan den være permanent.

Den hyppigste komplikation er kapselskrumpning. Risikoen er ca. 2-4 % og mindst ved saltvandsproteser. Der danner sig altid en bindevævs kapsel omkring implantatet. Kroppen vil opfatte implantatet som et fremmedlegeme og vil prøve at afgrænse det med bindevæv. Hvis denne bindevævsdannelse er kraftigere end normalt, kan kapslen skrumpe og i værste tilfælde gøre at implantatet blive deformt. Der vil således opstå en asymmetri.  Kapselskrumpningen viser sig ved forskellige grader af fasthed og ubehag, smerter og eventuelt asymmetri, som kan kræve et nyt kirurgisk indgreb hvor arvævskapslen fjernes og implantatet genindsættes.

Der kan gå hul på implantatet. Dette sker sjældent, men risikoen stiger med årene. Ved brug af de nye typer silikoneimplantater har man dog opnået, at silikonen ikke flyder ud af skallen, ej heller ikke ved tryk på brystet. Symptomerne ved hul på implantat kan være stor ømhed, brændende smerter eller en følelsesløshed. Endvidere kan brystet til tider hæve, og man kan føle hårde knuder, som kan give anledning til bekymring.

Ved hul på et saltvandsimplantat vil saltvandet opsuges i kroppen, hvorefter brystet mister sin fylde. Det vil være nødvendigt at fjerne implantatet og eventuelt indsætte et nyt.

Implantater påvirker ikke mælkekirtlerne og dermed amning. Det er videnskabeligt bevist, at silikone-implantater ikke udgør nogen sundhedsmæssig risiko for hverken mor eller barn.

Hvis patienten næsten ikke har noget brystvæv kan man efter indsættelse af implantat sommetider opleve, at der opstår små rynker eller folder på forsiden af kavalergangen eller til siden. Dette ses mest ved anvendelse af meget bløde silikone- eller saltvands implantater.

Afstødning af silikoneimplantat gennem huden ses meget sjældent.

Både saltvands- og silikoneimplantater kan give anledning til problemer ved foretagelse af mammografi. Røntgenstrålerne kan ikke trænge gennem implantatet, så det kan betyde en forsinkelse af eller hindring i at opdage brystkræft. Man skal dog huske på at der er andre undersøgelsesmuligheder (MR) samt at implantatet ligger under brystkirtlen og dermed presser brystvævet frem, så det er nemmere at føle på.

Knudedannelse pga. arvæv kan opfattes som værende mulig kræft- knude, som kan føre til, at man får foretaget vævsprøve (biopsi) m.v.

Implantaterne har en begrænset levetid, de holder ikke evigt. De skal skiftes på et eller anden tidspunkt, som regel indenfor 10-15 år. Det er dog en almindelig opfattelse at det er en meget mindre operation at foretage en udskiftning inden implantatet går i stykker, end det er at foretage en operativ fjernelse af et implantat, der er gået i stykker.

Man bør henvende sig til vurdering, når der er gået 10-15 år, eller hvis der skulle opstå forandringer i brystet.

Rygning kan påvirke det endelige resultat, idet de små blodkar, der forsyner vævet, trækker sig sammen, således at vævet ikke får næring. Risikoen for alvorlige blodpropper, som der er en lille risiko for ved alle operationer, øges ved tobaksrygning og ligeledes øges risikoen for infektion væsentligt, når man ryger. Rygning er ikke tilladt 6 uger før og 3 uger efter operation jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer.