SLAP-læsion (skade på ledlæben/menisken)
Brusklæben (menisken), der sidder i omkredsen af skulderbladets ledflade, har til funktion at øge stabiliteten i skulderleddet og samtidig tillade en stor bevægelighed. Ledskålen alene er ganske flad og yder meget lidt stabilitet til overarmsknoglen.
Skade på ledlæben opstår typisk i én af 2 typer:
- SLAP-læsion (Superior Labrum Anterior-Posterior): Her sker skaden på den øverste del af ledlæben. Herudover kan der samtidig ske skade på den lange bicepssene, da denne hæfter på den øvre del af labrum.
- Bankart-læsion: Her beskadiges den forreste/nederste del af labrum. Der kan samtidig være afrivning af en del af knoglen fra skulderbladets ledflade. Bankart-læsion sker ved ledskred i skulderen, hvor overarmsknoglen skubbes frem i fht. skulderbladet.
SLAP-læsion opstår typisk ved fald på strakt arm eller ved et kraftigt træk i armen, hvorved der kan ske skade på ledlæben og senen fra biceps-musklen.
Skaden behandles ved operation hvor man ved hjælp af kikkertteknik (artroskopi) fastgør strukturerne.
Kontakt os
Konsultation
Privathospitalet Kollund
Bredsdorffvej 10, Kollund, 6340 Kruså
Fredericia afdeling
Bødkervej 3, 7000 Fredericia
Esbjerg afdeling
Bavnehøjvej 2, 6700 Esbjerg
Kontakt os