Kikkertoperation for Diskusprolaps
Endoskopisk Diskusprolaps betyder kikkertoperation for diskusprolaps. Patienten er 30-50 procent hurtigere på jobbet, når diskusprolapsen fjernes ved kikkertoperation. Den skånsomme metode, som vi anvender i Kollund, er udviklet af dr. Sebastian Ruetten på St. Anna Hospital i Tyskland. På St. Anna Hospital anvender i stigende grad den endoskopiske metode. Privathospitalet Kollund har indført og anvendt denne teknik siden 2010.

Fordele ved endoskopisk operation
Et operationssnit på 0,8 cm. Betydeligt mindre blødning og ravage i muskelvæv og knogler omkring diskusprolapsen. Udskrivning samme dag. Hurtig heling, genoptræning og tilbagevenden til jobbet. Det er gevinsterne ved at operere for diskusprolaps gennem kikkert og ved hjælp af bittesmå, elektroniske instrumenter.

Kikkertoperation af diskusprolaps er nært beslægtet med de kendte metoder til for eksempel knæoperationer og operationer i skulderled. Og det er en forudsætning for at lære den nye teknik til operation af diskusprolaps, at kirurgen i forvejen er rutineret i disse andre former for operationer gennem kikkert – og naturligvis rutineret i traditionel operation for diskusprolaps.

Metoden er efterhånden udviklet til at kunne dække en stor del af de operationskrævende tilfælde af diskusprolaps. Fordi operationssnittet gennem hud og muskelvæv kun er 0,8 cm, lukkes såret uden sutur-syning. Et lille plaster er tilstrækkeligt. De små instrumenter forårsager minimal skade på muskelvæv og knogler omkring diskusprolapsen. Det betyder mindre blødning under operationen, færre smerter efter operationen og næsten ingen opheling med dannelse af arvæv, som efter traditionel operation kan give langvarige og måske kroniske smerter.

Ikke for alle
Det er dog ikke alle patienter, der kan opereres endoskopisk. Er der for meget brusk (ved f.eks. forsnævring i rygkanalen) eller hvis man har gået med prolaps for længe, kan det være umuligt at komme igennem med endoskopet. I sådanne tilfælde anvender vi i stedet mikrokirurgisk operation, hvilket også er meget skånsomt. Den teknik, som vi anvender, er en direkte teknik med adgang bagfra via midtlinjen. Det har den fordel at vi undervejs kan konvertere til mikrokirurgi, så patienten under alle omstændigheder kan blive sikkert færdigbehandlet i samme seance.

Læs mere om Endoskopisk Operation i vores patient-information her.